IT løsninger Digitalt udstyr CAD/CAM Serviceløsninger Dental IT Kontakt  
 
 
     
 
 

Om Dentalit

 

DENTAL IT er en del af Databasen Fc Aps der har eksisteret i over 25 år. Fra starten har målet været at levere en service der efterlader kunden med et løst problem og en holdbar løsning.

Siden 2005 har virksomheden primært arbejdet med konsulentarbejde inden for dentalbranchen.
Som underleverandør for en række af de danske dentalservice virksomheder har vi trådt til, når der ikke har været andre der kunne løse problemet. Vi har specielt haft fokus på digital røntgen og serverløsninger, men har også udarbejdet hjemmesider for en del servicevirksomheder og tandlægeklinikker, og leveret hardwareløsninger og IT infrastruktur.

Siden virksomhedens start har vi haft en stor fokus på konsulentområdet, og har opbygget en hel del kompetencer inden for serverløsninger, netværk og infrastruktur. Kort efter virksomheden åbnede udvidede vi dog vores kompetenceområde til levering af Hardware, og blev partnere hos såvel Microsoft som HP. I dag er vi leveringsdygtige inden for stort set alle mærker, og til meget favorable priser.

Siden 2001 har en stor del af vores fokus ligget på internetsiden, og vi har i den tid udviklet store webbaserede databaser, samt lavet et utal af hjemmesider baseret på vores eget CMS system. Fremadrettet udvikler vi på vores CMS for at specialisere det til dentalbranchen blandt andet med integration af online tidsbestilling til de største journalsystemer på markedet.

Vi glæder os til at jeres virksomhed i fremtiden kan komme på listen over mange tilfredse kunder.

 

Vi garanterer en løsning..

 

Vi ved af erfaring at det ikke altid er lige nemt at løse kundernes IT problemer, og vi ved at det tit kan være det der mangler for at få afsluttet en opgave. Vi har igennem flere år været faste IT konsulenter for en række forskellige servicevirksomheder og udstyrsforhandlere i branchen, og vi har endnu ikke mødt en opgave vi ikke kunne løse. Vi sætter service i højsædet og har altid i mente at vi repræsenterer jeres virksomhed når vi er hos kunden.

Som servicevirksomhed er det ikke altid muligt at have de store IT kompetencer inhouse, og det er der vi kan hjælpe. Om I skal bruge hjælp til en enkelt opgave, eller I vil have en fast leverandør af IT services, står vi altid til rådighed. Vi har stor erfaring med integration af digitalt udstyr, lige fra intraorale kameraer til 3D røntgensystemer, og vi har erfaring med integration af udstyr i de fleste journalsystemer på markedet, som Dentalsuite, Aldente og TMtand. Vi er selvfølgelig også leveringsdygtige i alt EDB udstyr i flere forskellige prisklasser.

Hvis i vælger at benytte os som leverandør af IT løsninger, eller som konsulent på en enkelt opgave for jeres kunder, har I altid mulighed for at bede os møde hos kunderne som repræsentanter for jeres virksomhed, men I har også mulighed for at sende os direkte til kunden, og lade os fakturere kunden direkte.

Til servicevirksomheder og udstyrsleverandører tilbyder vi altid en fornuftig prisaftale på arbejde udført for jeres kunder. I er velkommen til at kontakte os for en prisliste på vores ydelser.

 

Vi tilbyder også..

 

Som tandlæge er det vigtigt at klinikken fungerer hele tiden, og det er vi forstående for. Derfor gælder det for alle vores services altid at vi reagerer hurtigt, sikrer den rigtige løsning og at vi altid løser problemet for kunden.

Vi har et fornuftigt forhold til de fleste servicevirksomheder og til leverandørerne af dit journalsystem, så du skal som som tandlæge aldrig være nervøs for at få udført arbejde af os. Vi sikrer os altid at vi leverer en løsning der kan supporteres af dine leverandører.

Når du vælger at kontakte os for at få løst dit problem har du altid mulighed for selv at vælge om du vil handle med os direkte, eller om du vil købe vores ydelser igennem din faste leverandør, prisen er den samme.


 

Konsulentbistand

 

Med mange års erfaring som IT konsulentvirksomhed med speciale i store serverløsninger, netværk og alle Microsoft løsninger har vi sammen med uddannelse og træning i de fleste journalsystemer og i det meste digitale dentaludstyr, tør vi godt garanterer at vi altid kan finde en løsning.

Vi sætter altid din kliniks konstante drift i højsædet, og vi ved at tid er penge.

Vi tilbyder altid at løse problemet via fjernsupport hvis det er muligt, men vi er selvfølgelig altid parate til at møde op på din klinik med kort varsel hvis det er nødvendigt. For at sikre at du altid ved hvad du kan regne med af udgifter ved løsning af en opgave, kan du altid få et overslag på tidsforbruget før vi går i gang, og hvis vi påregner at overskride vores indledende vurdering vil du altid få besked før vi fortsætter med opgaven.

Vi tilbyder 2 salgs support:

  • Fjernsupport, enten over telefonen eller via fjernskrivebord. Fjernsupport faktureres per påbegyndte halve time til en timepris af kr. 695,- inkl. moms.

  • Konsulentbesøg, vi møder op efter aftale og løser problemet på stedet. Konsulentbesøg faktureres per påbegyndte kvarter til en timepris af kr. 1.112,50 inkl. moms.

Hvis vi imod forventning skulle få problemer med at løse jeres problem, og det f.eks. skyldes at jeres udstyr ikke kan arbejde sammen med jeres journalsystem finder vi altid en alternativ løsning, og guider jer i en videre proces.


 

EDB udstyr

 

Vi er forhandlere af de fleste store mærker, og er altid leveringsdygtige i alt fra specielle videocapture kort til jeres analoge intraorale kamera, til en ny PC, eller en større serverløsning, inklusiv software og brugerlicenser.

Vi giver altid faste tilbud samme dag, og vi oplyser altid en maksimal leveringstid. Du har altid mulighed for selv at vælge om tilbuddet skal være inklusiv opsætning og installation, eller om du kun ønsker tilbud på selve den enhed du mangler. På det meste udstyr har vi mulighed for at tilbyde Express levering, så hvis du bestiller inden kl. 14:00 på en hverdag, kan du mod en merbetaling vælge at få en af vores konsulenter ti at hente dit udstyr hos leverandøren, og komme direkte ud til dig og installere udstyret inden for to til fire timer, afhængigt af køretiden.


 

Hjemmeside

 

Med en stor indsigt i dentalbranchen kan vi hjælpe med at få jeres budskab ud på den rigtige måde, og give jer et værktøj til selv at kommunikere med jeres patienter på en let tilgængelig og professionel platform.

Vi arbejder for øjeblikket på at integrere online tidsbestilling direkte integreret med både Aldente og Dentalsuite i vores system.

Vi har et dygtigt designteam, og mange års erfaring i design af hjemmesider der formår at få et professionelt budskab igennem. Ring eller mail for et tilbud eller yderligere information.


 

Rådgivning

 

Da vi har en stor berøringsflade og er i kontakt med meget forskelligt digitalt udstyr og software, og har samlet en masse teknisk information om de forskellige produkter, samt en masse tandlægers brugeroplevelser, er vi blevet en vigtig og uvildig rådgiver for vores kunder. Det kan du også nyde godt af hvis du er i tvivl om hvilket journalsystem der egner sig bedst til dit behov, eller hvilken røntgensensor, fosforpladescanner eller panoramaapparat du skal vælge.

Det er meget nemt, skriv os en email med dine krav til udstyret, eller et spørgsmål til et specifikt produkt, og vi fremsender en fyldestgørende redegørelse for de valg du har, samt begrundelse, fordele, ulemper og ting du skal være forberedt på med de forskellige produkter. Hvis din forespørgsel omhandler et produkt vi ikke har kendskab til indhenter vi gerne informationer hos producenten for at hjælpe dig i dit valg. Det koster kr. 1.000,- inkl. moms per sag, også selvom du har yderligere spørgsmål.


 

Klinikudsmykning

 

Selvom det ikke er vores kernekompetence er du altid velkommen til at udnytte vores inhouse trykkeri. Vi er leveringsdygtige i vægudsmykning og skiltning med eget storformattrykkeri og folieværksted. Vi leverer hurtigt, og til meget favorable priser. Du er altid velkommen til at sende en forespørgsel på e-mail eller ringe for et tilbud.

 

Vi ved af erfaring at det ikke altid er lige nemt at løse kundernes IT problemer, og vi ved at det tit kan være det der mangler for at få afsluttet en opgave. Vi har igennem flere år været faste IT konsulenter for en række forskellige servicevirksomheder og udstyrsforhandlere i branchen, og vi har endnu ikke mødt en opgave vi ikke kunne løse. Vi sætter service i højsædet og har altid i mente at vi repræsenterer jeres virksomhed når vi er hos kunden.

Som servicevirksomhed er det ikke altid muligt at have de store IT kompetencer inhouse, og det er der vi kan hjælpe. Om I skal bruge hjælp til en enkelt opgave, eller I vil have en fast leverandør af IT services, står vi altid til rådighed. Vi har stor erfaring med integration af digitalt udstyr, lige fra intraorale kameraer til 3D røntgensystemer, og vi har erfaring med integration af udstyr i de fleste journalsystemer på markedet, som Dentalsuite, Aldente og TMtand. Vi er selvfølgelig også leveringsdygtige i alt EDB udstyr i flere forskellige prisklasser.

Hvis i vælger at benytte os som leverandør af IT løsninger, eller som konsulent på en enkelt opgave for jeres kunder, har I altid mulighed for at bede os møde hos kunderne som repræsentanter for jeres virksomhed, men I har også mulighed for at sende os direkte til kunden, og lade os fakturere kunden direkte.

Til servicevirksomheder og udstyrsleverandører tilbyder vi altid en fornuftig prisaftale på arbejde udført for jeres kunder. I er velkommen til at kontakte os for en prisliste på vores ydelser.

 

 
 
     
 
 

Ring: 3153 0518      Mail: kontakt@dentalit.dk